Hvem er Gitte Glas

Jeg hedder Gitte Glas (Gitte Bøcher Steffensen) og bor sammen med min familie på en nedlagt gård ved Vinderup. Her har jeg min hyggelige lille staldbutik med glas og mit dejlige værksted, hvor jeg også afholder glaskurser og laver glaskunst.

Jeg har altid været vild med alt kreativt og begyndte med glas i 2006, ved siden af mit
job som efterskolelærer.

Da jeg blev 40 år, lavede min mand værksted og butik i den gamle stald til mig i fødselsdagsgave. Han kunne ikke være for glas længere i huset :-)

I 2017 blev glas så mit hovederhverv og lærerjobbet mit bierhverv.

Det er helt fantastisk at få lov at lege og skabe med glasset og dets uendelige
muligheder. Desuden er det skønt at prøve at give denne glæde og begejstring
videre til mine kursister på mine glaskurser, hvor jeg underviser i glaskunst.

Jeg arbejder nærmest udelukkende med genbrugsglas, som jeg mest dekorerer med pulver og frits. Det giver helt unikke resultater hver gang, som jeg godt kan lide.

I 2018 var en kollega, min mand og jeg så heldige at vinde en konkurrence om udsmykning, med et 5 meter højt kunstværk - Vingesus, til rundkørslen ved Vinderup.
Min mand og jeg har desuden lavet en stor Alle helgen lysestage - Himmelstigen, til Mejrup kirke.

Håber min glæde for glas og mit arbejde vil smitte af til jer, der ser/køber her på min webshop, i min fysiske butik eller kommer på glaskursus.

Kærlig hilsen Gitte Glas